Kontantkøb er et køb med samtidig udveksling af sælgers og købers ydelser. Et kontantkøb kan finde sted i sælgers forretning eller, hvis varen skal forsendes, på bestemmelsesstedet.

Kontantkøb bygger på den såkaldte samtidighedsgrundsætning: Sælgeren har ikke pligt til at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales, og køber har ikke pligt til at betale købesummen, medmindre salgsgenstanden samtidig stilles til hans rådighed, jf. Købelovens § 14, medmindre andet er blevet aftalt mellem parterne.

Et køb er derfor et kontantkøb, medmindre køberen har fået henstand med købesummens betaling, såkaldt kreditkøb, eller har påtaget sig at betale købesummen forud, såkaldt forudbetalingskøb eller prænumerationskøb.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig