Kontaktlim, lim, som klæber, blot de limede emner kortvarigt presses mod hinanden. Kontaktlim indeholder fx polykloropren (kloroprengummi) og organiske opløsningsmidler, fx toluen og acetone; der findes dog også vandbaserede kontaktlime. Limene anvendes til træ, metal, plast og gummi.