konstruktionsstål

Konstruktionsstål, stål til bærende og kraftoverførende konstruktioner i bl.a. bygninger, broer, master, kedler, skibe og køretøjer. Konstruktionsstål fremstilles med en optimal kombination af høj flydespænding, fin svejsbarhed og god slagstyrke, og de indeholder i reglen under 0,2 % kulstof. Udmattelsesstyrken er ikke et primærkrav, men kan blive det i broer og vogne.

De varmvalsede, ulegerede konstruktionsstål kan inddeles i fire klasser efter den garanterede mindste flydespænding: 185, 235, 275 og 355 MPa.

Se også stål.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig