konnotation

Konnotation er en sprogvidenskabelig betegnelse for et ords bibetydning(er). Et ords konnotation omhandler især associationer, værdiladning og stillag.

Faktaboks

etymologi:
Ordet konnotation kommer af middellatin connotatio, af connotare 'anmærke', af kon- og latin notare 'betegne, angive'.

Alt efter situationen kan et ord som kat bl.a. konnotere begreber som kælenskab, grusomhed, selvstændighed osv. Konnotation står i modsætning til denotation, der angiver et ords primære betydning. Synonymer har samme denotation, men oftest forskellig konnotation, fx hest, ganger, krikke, øg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig