kongruens - geometrisk begreb

Kongruens, i geometri er to figurer kongruente ("geometrisk ens"), når de ved en flytning kan bringes til at dække hinanden. Fx er to trekanter kongruente, når to sider og den mellemliggende vinkel i den ene er parvis lig to sider og den mellemliggende vinkel i den anden.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kongruens kommer af latin congruentia 'overensstemmelse', af congruere 'stemme overens med, falde sammen'.

Kongruente figurer er isometriske; det omvendte behøver ikke at være tilfældet.

Se også kongruens (talteori), kongruens (differentialgeometri) og kongruens (sprog).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig