kongeveje

Milesten langs kongevejen til Helsingør.

.

På de danske kongeveje benyttedes kuskevogne trukket af tre heste, som den der ses til højre på prospektet af København fra 1587.

.

Kongeveje, de danske kongers private veje (via regis), senere også de større landeveje, alfarveje, der i ældre dansk kaldtes kongens hærstræder eller hærveje (via regia), og som ifølge Jyske Lov ingen måtte spærre.

Under Frederik 2. blev i 1580'erne anlagt private kongeveje, afspærret for almindelig trafik med låste bomme, mellem residenserne på Sjælland og København og fra Haderslev til Kolding. Under Christian 4. byggedes nye kongeveje på Sjælland. Den sidste kongelige vej blev anlagt i 1736 mellem Hørsholm og Fredensborg. Ved vejens bomme opkrævedes afgift; offentligheden havde således adgang til vejen fra dens indvielse, og bompengesystemet blev hermed introduceret i Danmark.

De private kongeveje var magtdemonstrationer over for en befolkning med nedslidte alfarveje. I de øvrige nordiske lande er private kongeveje ukendte; kongeveje betegner her kun større alfarveje. De danske kongers veje var forvarsler om det nye danske vejbyggeri fra slutningen af 1700-t. Til forskel fra tidligere blev de nye kongeveje i 1500- og 1600-t. projekteret og anlagt efter rette linjer. Der blev gravet grøfter langs vejene, og vejbanen jævnedes med grus og sand, stedvis suppleret med stenbrolægning.

En stor del af de ældre kongelige veje åbnedes efterhånden for offentligheden; fra 1700-t. fik de tildelt navnet Kongevej, selvom de, ofte med ændret linjeføring, indgik i det almindelige landevejssystem.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig