Kongepen, Hypochoeris, slægt i kurvblomstfamilien med ca. 100 arter i Europa, Asien og Sydamerika. Det er urter med mælkesaft og gule kurve. Af de tre danske arter træffes kun almindelig kongepen, Hypochoeris radicata, hyppigt. Den vokser på lysåben, tør og ofte sandet jord. Kronernes underside har en karakteristisk grå farve.