Kongens kansler, fra senmiddelalderen den reelle leder af kancelliet (senere Danske Kancelli). Som leder af centraladministrationens fælles ekspeditionskontor forestod kongens kansler udfærdigelsen af breve, opbevarede kongens personlige segl og tog sig af stort set alle slags sager. I 1400-t. blev han medlem af rigsrådet og fik hurtigt funktion som mellemled mellem det og kongen; fra 1536 var kongens kansler næsthøjeste rigsembedsmand. Efter enevældens indførelse 1660-61 fortsatte kanslerembedet under forskellige betegnelser indtil 1730. Se kansler og kancelli.