kongebregne

Kongebregne. Øverst tv. et af de øvre bladafsnit af arten Osmunda regalis, som er dækket af sporehuse; strengene i bladpladen er gaffeldelte. Th. herfor: Sporehusene sidder på stilke på omdannede dele af bladpladen. De åbnes af særlig fortykkede celler langs en længdespalte; sporespredningen sker i juni-august. Nederst. Den øvre del af et blad. De rosetstillede blade er dobbelt-fjersnitdelte med helrandede, evt. fintakkede, afsnit og bliver op til 1,5 m lange.

.

Kongebregne, Osmunda, slægt af primitive bregner med 10-14 arter over det meste af verden. Den eneste danske art, Osmunda regalis, er sjælden og findes især i ellesump eller birke- og pilemoser i de sydlige og østlige egne. Den har store dobbeltfinnede blade på en kraftig jordstængel med et panser af gamle bladfødder sammenvævede af seje rødder. Disse fibre bruges til dyrkningsmedium for epifytiske orkidéer i drivhuse. Sporehusene dækker helt de øverste, smalle bladafsnit uden bladkød; de er ret store og indeholder hundreder af grønne sporer, der spredes i forsommeren.

To eksotiske arter dyrkes undertiden i haver.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig