Konfekt på en enkel måde lavet med marcipan og blød nougat.

.

Konfekt er søde sager fremstillet i mindre stykker af nougat, chokolade (evt. fyldt), nødder og især marcipan.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af middellatin confectum 'det færdiggjorte', af latin conficere 'forfærdige, fuldende', af kon- og facere 'gøre'.

Konfekt kendes tilbage til 1400-tallet. Oprindelig betegnede det lækkerier tillavet med sukker, fx syltet eller kandiseret frugt, der fortrinsvis blev nydt af konge og adel. I dag anvendes konfekt især til jul samt som gave. Tidligere kendtes også begravelseskonfekt.

Det latinske conficere er også stammen i relaterede begreber som konfekture og konfiture, der i dag betegner det samme som konfekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig