koncentration - psykologisk begreb

Koncentreret femårs barn, under oplæring til symaskine-kørekort.

.

Koncentration, i psykologi graden af en persons evne til fokusering på bestemte aktiviteter eller opgaver, vedholdende opmærksomhed samt evne til at udelukke forstyrrelser. Der kan være tale om koncentration om fx egen tankevirksomhed eller læsning eller om fx ting og hændelser i omgivelserne ved lytten eller iagttagelse.

Faktaboks

etymologi:
Ordet koncentration er afledt af latin concentrare 'samle i ét punkt', af kon- og afledning af centrum 'midtpunkt, midte'.

Opmærksomhed og koncentration læres i småbarnsalderen især gennem samvær med voksne, der understøtter og lærer barnet vedholdenhed i dets opmærksomhed ved at vise og forklare. På den måde lærer barnet sig en viljestyret koncentration. I skolealderen er udvikling af koncentration nært forbundet med dannelse af nysgerrighed og interesser.

Nogle mennesker fødes med vanskeligheder med at fastholde deres opmærksomhed i længere tid på noget bestemt; de bliver også ofte afledt af de mindste forstyrrelser fra omgivelserne, se ADHD. Koncentrationsvanskeligheder forringer i omfattende grad tilegnelse af både færdigheder og kundskaber.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig