kompressibilitet

Kompressibilitet, sammentrykkelighed, materialeparameter, der angiver forholdet mellem den relative reduktion af et materiales volumen, ΔV/V, og den tilsvarende trykforøgelse Δp. Der skelnes mellem den termiske værdi, når temperaturen holdes konstant, og den adiabatiske værdi, når materialet er varmeisoleret fra omgivelserne under trykændringen. Den termiske kompressibilitet κ af en ideal luftart er lig med den reciprokke værdi af luftartens tryk, κ = 1/p.

Kompressibiliteten af faste stoffer og væsker er lille, typisk af størrelsesordenen 10-11Pa-1, hvilket betyder, at en trykændring på 1 bar (105 Pa) kun giver en relativ volumenændring på ca. 10-6.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig