kompositdrager

Kompositdrager, (1. led af lat. compositus 'sammensat', af componere 'sætte sammen'), bærende element sammensat af to konstruktionsmaterialer, der er bragt til at samvirke om kraftoptagelsen. Almindeligst er en kompositdrager, der består af en pladedrager i stål med en overliggende betonplade. I dette tilfælde er samvirkningen skabt ved at påsvejse dyvler på ståldragerens overside og indstøbe disse i betonpladen.

Ved at udføre dragerne som kompositdragere opnås både en reduktion af materialeforbruget og en forøgelse af stivheden. Kompositdragere blev derfor introduceret inden for brobygningen i slutningen af 1940'erne, hvor man i forbindelse med de store genopbygningsarbejder efter 2. Verdenskrig var nødt til at udnytte materialerne bedst muligt. Kompositdragerprincippet er inden for brobygningen mest konsekvent blevet benyttet i Øresundsbroen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig