komplekse systemer

Komplekse systemer, systemer, der består af mange, ofte sammensatte og forskellige dele, og hvis organisation og forhold til omverdenen ikke tillader en simpel beskrivelse. Mange systemer, fx økonomiske, politiske, biologiske og fysiske, kan karakteriseres som komplekse, men begrebet anvendes især inden for et forskningsområde, der er opstået i grænsefeltet mellem matematik, fysik og biologi. Denne kompleksitetsforskning opstod ca. 1985 (med rødder i ældre discipliner som kybernetik, informationsteori, selvorganiserende systemer og katastrofeteori) og forsøger med bl.a. computermodeller at forstå de generelle principper bag dannelse af fysiske, kemiske og biologiske mønstre i naturen. Man studerer fx selvorganisering i form af spontan ansamling af simple molekyler til et netværk af reaktioner, der kan katalysere sig selv, og som ligner et reguleret, stabilt stofskifte, som det kendes fra levende celler. Fremkomsten af nye egenskaber på et højere niveau i systemerne (emergens) er et fundamentalt begreb. Forskningen, som bl.a. udgår fra Santa Fe Instituttet i New Mexico, USA, har teoretiske forbindelser til bl.a. kunstigt liv, neurale netværk, kaosteori og evolutionsteori.

Det er dog stadig tvivlsomt, om det er muligt at studere generelle "love for kompleksitet" uden en bedre empirisk forståelse af de konkrete eksempler på systemerne, fx en bedre teori for opståen af liv og den genetiske kode.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig