Komparator, (afledt af lat. comparare 'sammenstille, sammenligne'), elektronisk kredsløb, som kan sammenligne størrelsen af to signaler. På udgangen af komparatoren angives med et lavt eller højt niveau, hvilket af signalerne der er størst. Den analoge komparator kan sammenligne to strømme eller spændinger; den digitale sammenligner to talværdier. Komparatorer benyttes i bl.a. A/D-konvertere og computere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.