komparativ ret (Retssammenligningens formål og anvendelse)

Komparativ ret (Retssammenligningens formål og anvendelse), Selvom retsvidenskab siden 1800-t. har været en national videnskab, har flere retslærde indset, at den retsvidenskab er fattig, der kun dyrker retten i ét land. Ved at studere fremmed ret og ved at sammenligne retssystemerne får man en bedre erkendelse af retten som kulturfænomen foruden impulser til sin egen rets udvikling og forbedring. En retsvidenskabelig forsker eller en lovgiver kan ikke som en kemiker anstille forsøg. Man kan lade en enkelt domstol i et land prøve en ny procesmåde, og man kan give enkelte kommuner større frihed end andre til at administrere deres midler, men man kan ikke prøve en ny ægteskabslov på Fyn eller en ny færdselslov på Femern. Retsvidenskaben er således i vidt omfang henvist til at hente modeller eller idéer i gældende retssystemer og i videnskabelige analyser af retsregler i forskellige lande. Der findes flere eksempler på værdien af komparative studier. I 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. var Frankrig således foregangsland på forvaltningsrettens område. Den første fremstilling i Tyskland af forvaltningsretten var den tyske jurist Otto Mayers bog om fransk forvaltningsret fra 1886; ti år senere udgav han en bog om tysk forvaltningsret, hvis indhold og konklusioner mv. var stærkt påvirket af fransk ret. I 1924 viste den danske jurist Poul Andersen i sin disputats Om ugyldige Forvaltningsakter, hvorledes fremmede, især franske forvaltningsdomstole havde udviklet regler om, hvornår de kunne tilsidesætte administrationens afgørelser som ugyldige. Han påviste, at disse udenlandske regler også ville kunne anvendes af danske domstole, og det blev de. Det system, som Poul Andersen opstillede på grundlag af fransk ret, blev accepteret af danske domstole, uden at lovgiveren greb ind. Når domstolene i et land lader sig påvirke af fremmed ret, sker det som regel efter anbefaling fra en forfatter.

Som retsvidenskab er den komparative ret ikke forblevet national, idet forfattere i 1900-t.s sidste halvdel skriver for læsere i flere lande. Deres mål er at bistå dels deltagerne i det internationale lovsamarbejde, dels de nationale lovgivere og myndigheder.

Foruden lovgivere og domstole har de praktiserende jurister brug for oplysninger om gældende ret i forskellige lande. Det internationale handelssamkvem, de fremmede arbejdere og turismen bevirker, at mange jurister må beskæftige sig med fremmed ret. Flere danske advokatfirmaer har etableret kontorer i udlandet eller været med til at stifte internationale advokatsocieteter til gensidig udveksling af sager og oplysninger. For disse advokater er det ikke tilstrækkeligt, at de har en udenlandsk forbindelse, som de kan støtte sig til; den danske advokat må kunne forstå, hvad den udenlandske forbindelse vil gøre eller har gjort for ham, og han må vide noget om det fremmede retssystem, dets sprogbrug, institutioner og metode. Den kontakt, som den danske advokat får med sin udenlandske kollega, bliver bedre, hvis han har kendskab til kollegaens ret. Flere yngre danske jurister har da også valgt at arbejde en tid på et udenlandsk advokatkontor eller studere ved et udenlandsk universitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig