Kommunestyre – det statslige tilsyn, med kommunestyret varetages dels via de særlige klagemyndigheder, der er oprettet inden for bestemte lovgivningsområder, fx sociale ankenævn, Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet, dels via kommunaltilsynet. Sidstnævnte varetages af varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Udviklingen er gået i retning af en mere begrænset tilsynskompetence, bl.a. som følge af de stærkt udbyggede kommunale administrationer, men kan også ses som et udtryk for et ønske om at respektere det kommunale selvstyre. Kommunale beslutninger, der holder sig inden for lovgivningens rammer, skal ikke kunne underkastes prøvelse af andre myndigheder.

Den reaktionsmulighed, som tilsynsmyndighederne hyppigst anvender, er vejledende udtalelser om retsstillingen på et givet område. Tilsynsmyndighederne er tillagt egentlige sanktionsbeføjelser, men de anvendes sjældent.

Hvis en kommunalbestyrelse undlader at træffe en beslutning, som den efter lovgivningen er forpligtet til, kan tilsynsmyndigheden pålægge de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder med henblik på at fremkalde beslutningen.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der groft tilsidesætter deres pligter, kan straffes med bøde. Rejsning af straffesag forudsætter begæring fra tilsynsmyndigheden.

Folketingets Ombudsmand har også indseende med den kommunale forvaltning. Vedrørende kommunestyret før kommunalreformen i 1970, se lokalforvaltning og kommunalreformen.

Læs om kommunestyre generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig