Kommunal udligning. Kort over fordeling af penge i den kommunale udligning efter den ny kommunalreform i 2007.

.

Kommunal udligning, økonomisk ordning, som skal sikre alle kommuner økonomisk bærekraft til udførelse af deres opgaver.

Reglerne for udligning ændres hyppigt, men har til formål at sikre økonomisk støtte til kommuner, hvis skattegrundlag er lavt, eller hvis behov for udgifter er høje; forskelle udlignes dog kun delvis. Egentlige udligningsordninger blev indført i 1930'erne i form af refusionsfonde, som blev finansieret ved kommunale bidrag i forhold til skattegrundlaget.

Med voksende kritik af refusionerne påbegyndtes i 1969 en omlægning fra refusioner til nutidens udligning, som foregår efter objektive udgiftsbehov. Det skattegrundlag pr. indbygger, der udlignes, består af en sammenvejning af de grundværdier og de indkomster, en kommune kan beskatte.

Udgiftsbehovet beregnes dels ud fra kommunens befolkningssammensætning, især ud fra andelen af udgiftskrævende grupper som børn og ældre, dels ud fra kommunens sociale belastninger og ud fra andre formål for kommunernes relative udgiftsbelastning.

Udligningen kan finansieres med bidrag fra de velstillede kommuner, således at staten er økonomisk neutral, eller ved statstilskud. Begge metoder har på skift været anvendt i Danmark.

Hvis en vækst i beskatningsgrundlaget fører til, at en kommune mister mere på udligningsordningerne, end den vinder i skatteprovenu, er der tale om en overudligning. Lovgivningen indeholder et værn imod overudligning, således at kommuner altid beholder en andel af merprovenuet ved en vækst i beskatningsgrundlaget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig