kommercelæst

Kommercelæst, ældre skibsmål, indført i 1672 af Kommercekollegiet, der fastsatte kommercelæsten til 5200 pund, dvs. 2600 kg, hvilket svarede til vægten af 22 tønder rug.

I 1867 gik Danmark over til britisk skibsmålingssystem baseret på registerton (1 registerton = 100 eng. kubikfod = 2,83 m3), og her blev der af praktiske grunde fastsat et omsætningsforhold, hvor en kommercelæst blev sat til to registerton, skønt de to størrelser er usammenlignelige, da kommercelæsten er et vægtmål, mens registertonnen er et rummål.

Se også skibsmåling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig