komik

Komik, hvad der fremkalder latter. En række æstetiske, psykologiske, kulturfilosofiske teoretikere har givet forskellige bud på, hvad der er årsag til, at vi ler.

I Villy Sørensens modernisering mente Aristoteles: "Det forfærdelige er morsomt, når det ikke er farligt". Komikkens genstand er ofte en kontrast eller kollision, der opfattes "rent" (u)logisk, uden nogen videre forargelse, beundring, skræk eller medfølelse — det mente Georg Brandes i forlængelse af en begrebsovervejelse hos Søren Kierkegaard.

Teoretikere har også overvejet forhold til forskellige særformer (parodi, satire, vid; det burleske, det groteske) og evt. beslægtede, men ikke helt identiske områder (se også humor, ironi). Komikken kan gradueres fra lavkomik til det højere vid etc., og den kan opdeles efter sin mest iøjnefaldende substans: verbalkomik, mimisk og kropssproglig komik, karakterkomik, situationskomik.

I hvert fald synes evnen til at le at være grundmenneskelig, og udfoldelsen af munterhed at være særlig social; man ler ikke meget i isolation. Komik findes i det virkelige liv, ofte som ufrivillig, men også som bevidst tilsigtet munterhed lige fra raske vittigheder til omhyggeligt arrangerede practical jokes.

Forskellige kunstarter har uddannet særlige komiske genrer. Således billedkunsten med grotesker, karikaturer, vittighedstegninger med eller uden tekst (Honoré Daumier, Albert Engström, Storm Petersen, Carl Giles).

Eller litteraturen med dens skæmteeventyr og humoresker, dens vrøvlevers, spidse epigrammer og andet versificeret vid (J.H. Wessel, Halfdan Rasmussen), dens mange arter af komisk fortælling og roman (François Rabelais, Cervantes, Charles Dickens, Mark Twain).

Med og uden digterisk grundlag har komikken dog sin særlige plads i teaterkunsten, senere også i filmen som komedie, farce og i revyen. Igennem tiderne har latteren ombølget karnevalets og hoffets narre, fjællebodens navnløse gøglere og scenens mere eller mindre navnkundige komikere; blandt de sidste kan nævnes Shakespeare-truppens William Kempe omkring 1600, Holberg-skuespilleren Ludvig Phister i 1800-tallet, Chaplin og Dirch Passer i 1900-tallet Et nyt skud på gøglernes stamme er stand-up-komikere.