koloni - handelsstation eller statsdannelse

Koloni, flertydigt begreb, der dækker bosættelser eller etablering af handelsstationer uden for en stats grænser, men især i antikken også helt nye statsdannelser uden nogen formel tilknytning til det modersamfund, udvandrerne kom fra. Hvis en bosættelse kommer ind under moderstatens jurisdiktion på lige fod med statens øvrige dele, vil der i reglen ikke længere formelt set være tale om en koloni.

Faktaboks

etymologi:
Ordet koloni kommer af latin colonia 'landgård, udflyttersamfund', af colere 'dyrke'.

Etablering af kolonier kan have flere og forskelligartede formål, bl.a. handel og udnyttelse af et fremmed områdes naturlige resurser til fordel for modersamfundet; ofte har oprettelsen af kolonier også kunnet afhjælpe fx overbefolkningsproblemer. Fra antikken kendes især fønikiske, græske og romerske kolonier (se Fønikien, Hellas og Romerriget). Senere har begrebet især været knyttet til den europæiske oversøiske ekspansion, som er behandlet under kolonialisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig