Kollimator, (af nylat. collimator, vist opr. collineator, af kon- og lat. linea 'linje'), system af spalter eller kanaler til at frembringe et næsten parallelt strålebundt af partikler eller elektromagnetisk stråling. Betegnelsen anvendes også for et linsesystem, der omdanner stråler fra en punktformig lyskilde til parallelt eller kollimeret lys.