kollegiesystem

Artikelstart

Kollegiesystem er placering af beslutningsret hos de samlede medlemmer af et organ i modsætning til den normale placering af ansvar hos en enkelt leder i en hierarkisk organisation.

I offentlig forvaltning anvendes kollegiesystemet bl.a. i råd og nævn, hvis medlemmer normalt er udpeget efter indstillinger fra interesserede parter, samt i valgte organer i kommuner, på universiteter mv. Beslutning kan tages ved afstemning; ved stemmelighed er formandens stemme normalt afgørende. I udpegede råd og nævn er der i praksis oftest konsensus, hvorfor afstemninger sjældent forekommer. I valgte organer vil der i sagens natur oftere blive stemt.

Historie

Kollegiesystemet ansås for effektivt i forbindelse med etableringen af magtstaten i 1600-tallet. I Danmark blev systemet først indført på de militære områder med Admiralitetskollegiet i 1655 og Krigskollegiet i 1658, og efter enevældens indførelse 1660-1661 blev det efterhånden indført næsten overalt i statsforvaltningen; samtidig blev den hidtidige inddeling efter geografiske kriterier afløst af en faglig opdeling i sagområder. Blandt kollegierne kan nævnes Statskollegiet, Kommercekollegiet, Rentekammeret, Danske Kancelli og Tyske Kancelli samt Højesteret, der oprindelig var et justitskollegium. I løbet af første halvdel af 1800-tallet blev kollegiesystemet i liberale kredse anset for at være ansvarsforflygtigende, og det afløstes med Martsministeriet i 1848 af ministerialsystemet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig