Kokugaku 国学 er en betegnelse for en bredere intellektuel bevægelse, der voksede frem i Japan i Edo-perioden (1603-1868). Kokugaku-bevægelsen kan inddeles i forskellige skoler og retninger, men fælles for dem alle var et ønske om at studere Japans "oprindelige" kultur, som den angiveligvis havde set ud inden den var blevet påvirket af fremmede kulturelementer fra Kina, som f.eks. konfucianisme og buddhisme. I deres forsøg på at finde tilbage til det "oprindelige Japan" indledte kokugaku-bevægelsen et omfattende filologisk studie af nogle af de ældste tekster, der er skrevet på japansk, f.eks. Kojiki (712), Nihon shoki (720) og digtsamlingen Man'yōshū (slut 700-tallet). Dette arbejde fik en varig indflydelse på den senere kanonisering af japansk litteratur.

Faktaboks

Etymologi

Kokugaku er japansk for 'national lærdom'.

Det var en udbredt opfattelse blandt japanske lærde, at sprog (kotoba) og sind (kokoro) var tæt forbundet. Der var derfor flere kokugaku-tilhængere, navnligt Motoori Norinaga (1730-1801), der så det som deres opgave at forsøge at rekonstruere Japans oprindelige sprog – dets udtale og grammatik – som det blev talt i tidernes morgen (se japansk filologi). Kokugaku-bevægelsen forfattede nogle af de første systematiske forsøg på at definere, hvad der er "japansk" (i modsætning til "kinesisk" eller "europæisk") og den har derfor haft en afgørende indflydelse på senere nationalistiske strømninger i Japans historie. Kokugaku-bevægelsen bliver ofte sammenlignet med lignende nationalromantiske strømninger, der udspillede sig på nogenlunde samme tidspunkt i Europa.

Selve betegnelsen kokugaku 国学 betyder direkte oversat 'national lærdom'. Dette skal forstås i modsætning til andre intellektuelle traditioner, såsom kangaku 漢学 ('kinesisk lærdom') eller rangaku 蘭学 ('europæisk lærdom'). Det er dog vigtigt at bemærke, at betegnelsen kokugaku er anakronistisk og først blev udbredt i det 19. århundrede. Det er ydermere vigtigt at nævne, at mange af de lærde, der tilsluttede sig kokugaku-bevægelsen, også var interesserede i verden udenfor Japan, og ikke fandt noget underligt i at udøve kokugaku og kangaku på én og samme tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig