koksværk

Koksværk, anlæg til afgasning af kul med det formål at opnå særlige kokskvaliteter. I koksværker er koksene altså hovedproduktet, mens gassen er et biprodukt; i gasværker forholder det sig omvendt. Koks fra koksværker bruges først og fremmest til udsmeltning af jern fra jernmalme (se koks). Der bruges også specielle koks til fx smeltning af jern i jernstøberier og til kalkbrænding.

Den ønskede kokskvalitet opnås ved blanding af egnede kultyper, ofte med et lavt gasindhold. Kullene knuses, før de fyldes i koksovnens kamre, som er bygget af ildfaste sten. Kamrene er vandretliggende, 10-15 m lange, nogle få meter høje og kun ca. 0,5 m brede. Herved sikres en passende hurtig gennemvarmning. Imellem kamrene er der ildkanaler, hvori der brændes gas. Ved opvarmningen bliver kulblandingen først blød, og kornene bager sammen. Senere, når afgasningen er forbi, og temperaturen er steget til ca. 1000 °C, bliver massen hård. De færdige koks stødes ud af kammeret med et stempel. De er stadig glødende, og de afkøles straks med vand.

Princippet i koksovnens opbygning som beskrevet ovenfor blev udviklet ca. 1860. Forbedringer (Koppers- og Becker-ovne) blev udviklet i begyndelsen af 1900-t., og disse typer bruges stadig; den mellemliggende udvikling har omfattet forbedringer af varmeøkonomi, mekanisering og konstruktionsmaterialer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig