En kohorte var en infanterienhed inden for den romerske hær. En legion bestod af i alt ti kohorter på hver 500-600 mand, og hver kohorte af tre manipler og seks centurier. Denne inddeling gik tilbage til Gajus Marius' hærreform ca. 100 f.v.t.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hed på latin cohors, genitiv cohortis. Det er sammensat af co- 'sam-, sammen-, med-' og hortus, oprindelig 'indelukke, gård, have', senere også brugt om separat opstillede grupper.

Kohorten blev ledet af den centurion i enheden, der havde højest anciennitet. Inden for hjælpetropperne bestod en kohorte af 500 eller 1000 mand; de blev kommanderet af en præfekt eller en tribun.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig