Koglekirtel, corpus pineale, kirtel på ca. 0,15 g og med form som en grankogle; placeret på den forreste del af hjernestammens overside mellem firhøjene. Den er et søsterorgan til hypofysen og kaldes derfor også epifysen.
Koglekirtlen betragtedes af den franske filosof og naturvidenskabsmand René Descartes som sjælens sæde, en teori, som blev kritiseret af den danske anatom Niels Stensen (Steno).
Kirtlen danner hormonet melatonin, som udskilles med en karakteristisk døgnrytme: stor udskillelse om natten og mindre om dagen. Kirtlens aktivitet styres af hjernens indre ur, nucleus suprachiasmaticus, der er en kerne beliggende i hypothalamus. Kirtlens aktivitet hæmmes af lys, der rammer nethinden. Melatonin kan faseforskyde hjernens indre ur, hvilket udnyttes til at afhjælpe det ubehag, der opstår i forbindelse med især flyvning gennem mange tidszoner, se jetlag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.