kogle

Kogle. Tv. gren af sølvgran. Koglen, der sidder opret som hos andre ædelgran, kan blive op til 25 cm lang. Den er før modenhed forsynet med lange, fligede, grønne dækskæl og korte, afrundede frøskæl. Ved modenhed falder frø- og dækskæl af og efterlader koglens lange midterakse med de tætsiddende bladar, som dækskællene har efterladt (th.). De to frø, der er dannet på frøskællets overside, er forsynet med en tynd vinge, der virker som svæveapparat, når frøene skal spredes.

.

Kogle. Douglasgran kendes let på koglernes tredelte dækskæl, de store knopper, der ligner bøgens, samt på de bløde nåle, som dufter af citrusfrugter, når de knuses. Douglasgran plantes i nåletræsplantager, især i Østjylland og på Øerne.

.

Kogle, den raklelignende hunblomsterstand hos visse nøgenfrøede, fx gran- og cypresfamilien. En kogle er et sideskud med en lang akse, hvorpå der sidder blade, som støtter nye sideskud, egentlig stærkt reducerede hunblomster. Disse består af et fladt skæl, frøskæl, der på oversiden bærer to frit eksponerede frøanlæg. Støttebladene under frøskællene benævnes dækskæl. Stængelstykkerne mellem støttebladene er meget korte, og koglen får derved et kompakt udseende med spredtstillede blade i en tæt skrue. Frø- og dækskæl bliver læder- til vedagtige.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kogle kommer af norsk kokla, kogle, opr. dim. af *kuk 'klump'.

Når bestøvningsprocessen er overstået, lukker skællene sig tæt sammen, og sammenføjningerne bliver undertiden kittet sammen af harpikslignende stoffer. Frøskællene er som oftest afrundede og større end dækskællene, der derfor er næsten skjult i den modne kogle. Hos ædelgran og douglasgran er dækskællene dog længst.

Hos slægten ene vokser de øvre frøskæl sammen og danner en såkaldt bærkogle, der kan være mere eller mindre kødet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig