En kofilnagle er en løs bolt af træ, messing eller jern, der passer ned i et hul i naglebænken, en svær træ- eller stålkarm, der bl.a. findes inden for lønningen i sejlskibe. Løbende tovværk fastgøres til kofilnaglen ved krydsslag, og det overskydende tovværk hænges op på naglen ved hjælp af en tovbugt.