kode - sprogvidenskabeligt begreb

En kode er en regel, der angiver, hvordan en række af symboler (f.eks. tal eller bogstaver) kan erstattes af en anden række symboler.

Faktaboks

etymologi:
af fransk code '(lov)bog, kode', af det latinske codex oprindelig 'træblok, bræt, skrivetavle af træ'.

Den kodede række behøver ikke at indeholde det samme antal eller den samme slags symboler som den oprindelige, fx bruges Morsealfabetet til at omsætte bogstaver til prikker og streger, ASCII-koden anvendes i computere til at repræsentere bogstaver og tal ved binære tal, mens den genetiske kode omsætter genernes basesekvenser til rækker af aminosyrer (se DNA).

Sprog

Inden for sprogvidenskaben benyttes termen om forskellige sæt af udtryksmåder. Især i forbindelse med kodeskift: Den traditionelle tænkning omkring sprog forudsætter som det normale, at hver person benytter ét sprog, som udgør et sammenhængende hele.

Især under inspiration af sociolingvistikken har man opdaget en række sprogbrugsfænomener, som har karakter af, at taleren skifter mellem forskellige sæt af udtryksmåder, og dette benævnes kodeskift.

Kodeskift kan foregå mellem forskellige sprog (f.eks. når indvandrere skifter mellem modersmål og samfundets nationalsprog), mellem dialekt og standardsprog, eller mellem gruppesprog af forskellig slags (som når unge taler på én måde til deres forældre og på en anden til deres kammerater).

Modsat antagelsen om ét sprog som det normale peger kodeskift på et islæt af heterogenitet i den sproglige og sociale dagligdag – samtidig med, at kodeskift ikke må forstås som udtryk for fastfrosne skillelinjer, men benyttes kreativt af talerne til at iscenesætte forskellige former for sprogligt samkvem, ofte med flydende overgange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig