kobling (genetisk begreb)

Artikelstart

Kobling, inden for genetikken siges to gener på samme kromosom at være koblede, hvis de viser en tendens til at nedarves samlet. Jo mindre afstand mellem to gener på et kromosom, jo mindre er hyppigheden af rekombination ved overkrydsning mellem de to gener, således som det sker under dannelsen af kønsceller (se celledeling, gen og genetik). Fjerntliggende gener på samme kromosom vil dog oftest nedarves helt uafhængigt af hinanden (jf. Mendels anden arvelov), nøjagtig som hvis de sad på hvert sit kromosom; i begge tilfælde er chancen 50% for i en kønscelle at finde samme to alleller fra ukoblede gener som i forældrecellen.

Afstanden mellem to koblede gener måles som andelen af kønsceller, hvori der er sket rekombination; jo mindre denne er, jo tættere er generne koblet. Graden af kobling angives med overkrydsningsenheden Morgan (efter den amerikanske genetiker Thomas Hunt Morgan); 1 cM (centiMorgan) svarer til 1% rekombination. Måles koblingen imellem tre koblede gener samtidig i en såkaldt trepunktsanalyse, kan man bestemme genernes rækkefølge og indbyrdes relative afstand (i cM) på kromosomet. Ud fra trepunktsanalyser er der lavet koblingskort omfattende hundreder af gener i forsøgsorganismer som fx bananflue, majs og tomat, og kortlægning af menneskets kromosomer ved koblingsanalyse har fundet anvendelse i forbindelse med diagnostik af arvelige sygdomme (se også genetiske sygdomme).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig