Kobber er et livsnødvendigt sporstof for levende organismer. Det indgår i vitale fysiologiske processer som fotosyntese og respiration. Et voksent menneske indeholder 60-120 milligram kobber. Kobberioner absorberes fra tarmen ved hjælp af et transportprotein og transporteres i blodet bundet til albumin, hvorfra det især optages i leveren.

Kobberioner er en nødvendig bestanddel af mange enzymer, hvor de fungerer som elektrontransportør. Eksempler er coeruloplasmin, der findes i blodplasma, hvor det bl.a. binder 95 procent af blodets kobberindhold og fremmer omdannelsen af Fe2+ til Fe3+, og cytochrom c oxidase, der katalyserer reduktionen af ilt til vand i mitokondrierne.

Der kendes arvelige sygdomme, hvor absorptionen af kobber er defekt, eller der er nedsat evne til ekskretion af kobber.

Ernæring

Mangel på kobber medfører anæmi, skelet-, hår- og hudforandringer og kan opstå hos børn, som udelukkende ernæres af komælk, der har et lavt indhold af kobber. Skaldyr, indmad, bælgplanter og nødder er gode kobberkilder. Behovet for kobber er utilstrækkeligt kendt, men der anbefales en indtagelse på 0,9 milligram pr. dag til voksne.

Forgiftning

Forgiftning med kobber er rapporteret efter indtagelse af få gram kobbersalte, men også efter indtagelse af levnedsmidler tilberedt i kobbergryder eller dårligt fortinnede kobberkar. Skadelige mængder kan desuden udskilles fra vandledninger af kobber.

De akutte symptomer på kobberforgiftning er opkastninger og diarré. Langvarig indtagelse af høje doser kan give alvorlige skader på lever og andre organer og i værste fald bevidstløshed og dødsfald. Spædbørn er særlig følsomme over for stor indtagelse af kobber. Koncentrationen af kobber i drikkevand bør ikke overstige 2 milligram pr. liter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig