knytning

Knytning. Enkelt- og dobbeltknuder udføres med fire tråde. De to midterste, som kaldes grundtrådene, holdes stramt bundet til kroppen under arbejdet; knyttetråd nr. et fra venstre lægges under grundtrådene, tråd nr. fire lægges under tråd nr. et, over grundtrådene og under tråd nr. et, hvorefter der strammes til. Ribbeknuder knyttes ved at slynge hver enkelt tråd to gange omkring en grundtråd. Grundtråden holdes i venstre hånd, og tråden slynges med højre hånd; der strammes til ved hver slyngning.

Artikelstart

Knytning er en håndarbejdsteknik, som har været brugt i årtusinder over hele verden. Knytning foretages uden redskaber og består af en spiralknude, også kaldet enkeltknude, en dobbeltknude og en ribbeknude. Alle slags garner kan benyttes, men det foretrukne er den stærkt tvundne bomuldssnor, såkaldt fiskegarn. Filering og orkis, der begge fremstilles med et redskab, er teknikker, som er beslægtet med knytning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet knytning kommer af knytte, af engelsk knit 'strikke', beslægtet med dansk knude.
Også kendt som

macramé

Knytteteknikkens udbredelse skyldes i første række søfolk og handelsrejsende; på havet var knytning et godt og nyttigt tidsfordriv, og de færdige arbejder var en god handelsvare på land. Det ældste eksempel på knyttekunst findes på et assyrisk billede fra 850 f.v.t.; knytningen er der udført på de tiloversblevne trendtråde fra et vævearbejde. Knytning anvendes bl.a. til punge, bælter og hængekøjer eller rent dekorativt til vægbilleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig