Knuttimring, (sv., af knut 'knude, hushjørne' og afledn. af timmer 'tømmer'), svensk betegnelse for en husbygningsteknik med vandretliggende vægtømmer, hvis ender er tildannet, så de kan gribe ind i hinanden og danne en lås (en knude), dér hvor væggene støder sammen. Metoden kaldes på norsk lafting (se laftbygget), på dansk ofte blokhuskonstruktion. Den kendes fra forhistorisk tid og har været udbredt siden omkring år 1000 i nåletræsområder fra Skandinavien over Rusland til Kina, Japan og Nordamerika; den optræder også i europæiske bjergområder som Alperne og Pyrenæerne. Med tiden er metoden udviklet fra anvendelse af runde tømmerstokke med simple samlinger til komplicerede sammenskæringer af tildannede stammer. I Sverige kendes op mod 300 knudevarianter.