Rød knurhane

Rød knurhane (Chelidonichthys lucerna) på sandbund. Bemærk de lange, frie finnestråler, som knurhanen benytter til at afsøge bunden for føde.

Rød knurhane
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Knurhaner er en familie af pigfinnefisk, som kendes på, at hovedet er dækket af et benpanser, og brystfinnerne er meget store med frie, forlængede nedre stråler. Strålerne er lange og forsynet med føle- og smagsorganer, hvormed fiskene kan opdage fødeemner i havbunden. De største knurhaner bliver knap 1 m lange.

Faktaboks

Etymologi
af middelnedertysk knurrhahn efter den knurrende lyd, fiskene kan frembringe ved at sætte svømmeblæren i bevægelse.
Også kendt som

Triglidae

Familien omfatter otte slægter og ca. 126 arter, som er udbredt i tropisk og tempereret saltvand i hele verden. Knurhaner er bundlevende fisk, som især lever af andre fisk og krebsdyr.

Arter

De almindeligste arter i danske farvande er grå knurhane (Eutrigla gurnardus), der bliver knap 50 cm lang, og rød knurhane (Chelidonichthys lucerna), som kan blive ca. 75 cm lang. Foruden på farven kendes de fra hinanden ved, at sidelinjeskællene er glatte hos den røde knurhane og ru hos den grå.

Derudover kendes to andre arter af knurhaner fra Danmark: tværstribet knurhane (Chelidonichthys cuculus) og langpigget knurhane (Trigla lyra). Sidstnævnte er dog kun fundet en enkelt gang i danske farvande.

Gastronomi

Den største og bedste spisefisk er rød knurhane. Kødet er hvidt, fast, middelfedt, med tendens til at blive tørt, hvis det overtilberedes. Knurhane egner sig bedst til stegning på skindet. Små arter og eksemplarer er bedst egnet til suppe, fx bouillabaisse. Den er mere værdsat i det atlantiske område end i Middelhavsområdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig