En knop er et vækstpunkt hos planter, der tjener til vækstskud, blomstring eller vegetativ formering. Knopper kan inddeles i endeknopper og sideknopper (herunder adventivknopper).
En endeknop sidder i spidsen af et skud. Den er udviklet fra kimplantens vækstpunkt (kimknoppen) og består af et vækstområde, det apikale meristem, og endnu ikke fuldt udviklede blade, der omslutter og beskytter vækstpunktet. Ved mitotiske delinger (se celledeling) danner det apikale meristem flere og flere celler, hvorved skudspidsen forlænges og evt. bliver bredere.
Sideknopper dannes oven over et bladfæste. De starter udviklingen som små hvælvinger af delingsdygtige celler og udvikles videre til et sideskud (forgrening) eller evt. til sidestillede blomster.
Adventivknopper dannes direkte på stængler, blade og rødder og tjener til vegetativ formering. Kartoflers "øjne" er et eksempel på adventivknopper.
Hos græsser og andre urteagtige planter er knopperne sædvanligvis nøgne, dvs. kun beskyttet af de nydannede blade, mens de hos træer og buske som oftest er beskyttet af lavblade, såkaldte knopskæl. Knopskæl beskytter mod kulde og udtørring om vinteren. Ved knoppernes udspring om foråret falder knopskællene af og efterlader karakteristiske bladar ved grunden af skuddet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.