Knaphat, Naucoria, lille svampeslægt af små brune bladhatte hørende til slørhatfamilien. De danner mykorrhiza, og de fleste er knyttet til el og pil i moser; det er nogle af de få svampe, der tåler det lave iltindhold i den vandmættede bund. Elleknaphat, Naucoria escharoides, er meget almindelig i ellemoser.