Knærod
Knærod (Goodyera repens) blomstrer i bunden af en nåleskov.
Knærod
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Knærod er en orkidé i slægten Goodyera, der tæller ca. 96 arter. Den findes i nordligt tempererede dele af både den nye og den gamle verden, hvor den fortrinsvis vokser i lyse nåletræsskove. I Danmark kendes den fra nogle få nåletræsplantager på Bornholm og i Midtjylland samt i Nordsjælland.

Faktaboks

Også kendt som

Goodyera repens

De krybende jordstængler bærer rosetter af tre til syv blade, der kan have iøjnefaldende hvide nerver. De blødhårede skud bliver op til 30 cm høje og bærer mange små, hvide blomster. Knærod blomstrer fra midt i juli til en smule ind i september.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig