knækbrød

Knækbrød er mest udbredt i Sverige, hvor det spises dagligt. Det stammer fra området i det mellemste Skandinavien i Norge, Sverige og Finland, hvor byg, havre og rug kunne dyrkes, men hvor der var for koldt til hvededyrkning. Her blev knækbrødet bagt af det korn, som var til rådighed. Den flade brøddej blev udrullet med en kagerulle med pigge, for at luften kunne komme ud af dejen.

Knækbrød er forrådsbrød, der stammer fra dengang, hvor formaling af kornet blev drevet af vandmøller. Imidlertid kunne vandmøllerne ikke formale korn i vintermånederne, hvor vandet i elve og søer var tilfrosset, eller om foråret, hvor vandstrømmen var for stærk på grund af tøbrud. Derfor måtte man bage brød, der kunne opbevares vinteren igennem, når kornet var høstet om efteråret indtil der kunne formales mere mel.

Knækbrød blev bagt som store runde brød med et hul i midten beregnet til, at de nybagte brød kunne sættes på en rundstok, som blev hængt vandret over ovnen, for at brødet kunne tørre.

I Danmark startede produktion af rugknækbrød i 1930 érne med mærkerne RUGA knækbrød fra RUGA brødsfabrik og KB Knækbrød fra Københavns Brødfabrik; men begge brødfabrikker er nu nedlagt. Et af salgsargumenterne for knækbrødet var dengang, at det indeholdt få kalorier.

• fladbrød
• kiks