klorerede carbonhydrider

Klorerede carbonhydrider, klorerede kulbrinter, carbonhydrider, hvor et eller flere hydrogenatomer er erstattet med kloratomer. De fremstilles normalt ved klorering af carbonhydridet og er meget anvendte som opløsningsmidler (fx methylenklorid, kloroform, tetraklormethan og triklorethylen), som insektbekæmpelsesmidler (fx DDT og lindan) og som udgangsstoffer for fremstilling af polymerer (fx PVC og kloropren).

Da klorerede carbonhydrider nedbrydes langsomt i naturen, og mange er giftige, søges brugen begrænset ved at erstatte dem med mindre miljøbelastende stoffer. Klorerede carbonhydrider blev tidligere benyttet til bekæmpelse af skadedyr i land- og havebrug. Se bioakkumulation, insekticider og skadedyrsbekæmpelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig