Artikelstart
Klokkefrøen er en østlig, varmekrævende art af springpadder. I Danmark er dens udbredelse begrænset til Storebæltsområdet; den findes bl.a. i Klintholm Kalkgrave samt på Knudshoved Odde, Røsnæs og en række mindre øer. Den var i tilbagegang gennem det meste af 1900-tallet, men et redningsprogram påbegyndt i 1980'erne har indtil videre stoppet nedgangen. Klokkefrøen er fredet i Danmark.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Bombina bombina
Navnet skyldes, at et kor af klokkefrøer lyder som fjern klokkeringning. Der er fem andre arter af klokkefrøer i Europa og Asien.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.