kloak - del af endetarmen

Kloak, hos nogle dyr den bageste del af endetarmen, hvori udførselsgangene fra nyrer og kønsorganer udmunder. En kloak findes hos de fleste hvirveldyr undtagen benfisk; hos pattedyr optræder den kun hos kloakdyr.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kloak kommer af latin cloaca 'afløbsrende, kloak'.

Urinblæren dannes hos krybdyr og pattedyr som en udvidelse af kloakken. Hos fugle foregår der i kloakken en vandoptagelse, hvorved urinen udfældes som en hvidlig masse af urinsyre.

Penis er hos skildpadder, krokodiller, de få fugle, hvor den findes, samt hos kloakdyr dannet fra kloakkens forreste væg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig