klingon

Klingon er et fiktivt sprog, som tales af krigerfolket klingon fra planeten Qo'noS (Kronos) i en række af de amerikanske Star Trek-film og tv-episoder.

Faktaboks

også kendt som:

tlhIngan Hol

Sproget blev konstrueret af den amerikanske lingvist Marc Okrand (f. 1948) til brug i Star Trek III: The Search for Spock (1984), og en ordbog med grammatik blev udgivet året efter.

Kendetegn er strubelyde i udtalen og en telegramagtig syntaks. Mange af ordene virker frit konstruerede, selvom fx tera'ngan 'jordbo' formentlig er bygget over latin terra 'jord'. Talordene for 1-5 er wa', cha', wej, loS, vagh. En karakteristisk klingonsætning lyder tlhIngan Hol vIjatlhbe', tera'ngan jIH 'jeg taler ikke klingon, jeg er jordbo'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig