klimatologi

Artikelstart

Klimatologi, læren om Jordens klima, dvs. vejret set over længere tid, oftest 30-årige perioder. Den almindelige klimatologi omhandler klimaet på hele Jorden og beskæftiger sig bl.a. med ændringerne gennem tiden, herunder istiders opkomst og en forstærket drivhuseffekts eventuelle virkninger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klimatologi kommer af græsk klimatos, genitiv af klima, og -logi.

Mesoklima omfatter klimaet i mindre regioner, og lokalklima klimaet i fx et dalområde eller på en mark; en særlig gren er byklima. Mikroklima beskriver forholdene omkring en enkelt plante eller et mindre plantesamfund.

Klimatologisk forskning i Danmark foregår bl.a. på Geofysisk Afdeling under Københavns Universitet og på Meteorologisk Institut, mens bl.a. lokal- og mikroklima er vigtige discipliner for økologisk og landbrugsvidenskabelig forskning. Se også klimateorier og -modeller og byklima.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig