klimaanlæg

Klimaanlæg, luftkonditioneringsanlæg, anlæg til påvirkning af luftens tilstand (temperatur, fugtighed, sammensætning, tryk og bevægelse) i bygninger, transportmidler og procesudstyr. Til markering af en speciel funktion ved et anlæg kan anvendes andre udtryk, fx ventilations- og udsugningsanlæg om anlægstyper, som reducerer luftens indhold af uønskede stoffer ved udsugning af forurenet luft og indblæsning af ren luft, og varmluft- og luftvarmeanlæg om anlægstyper, som primært opvarmer rum ved tilførsel af varm luft. Aircondition anvendes om køleanlæg til biler og til andre formål.

Et klimaanlægs funktion kan være at opretholde behagelige og sunde omgivelser for mennesker (komfortanlæg). Det kan også være knyttet til processer eller have til formål at undgå skader på bygninger og deres installationer (fx ved at forhindre kondensation). Ofte vil et klimaanlæg have flere formål; fx i bogtrykkerier dels at sikre, at trykkeprocessen kan foregå med den nødvendige kvalitet, dels at give et behageligt og sundt indeklima for de ansatte.

I mange rum med klimaanlæg ønskes et svagt undertryk for at undgå unødig transport af fugtig rumluft ud i kolde ydervægskonstruktioner. I andre rum, fx "rene rum" på hospitaler og i industrier, ønskes et overtryk for at undgå tilførsel af forureninger fra omgivelserne.

Klimaanlæg kan være små simple anlæg, der hovedsagelig har til formål at holde hotelværelser og butikslokaler inden for et snævert temperaturområde, eller store avancerede anlæg, som kan skabe mange slags klima — fra tropisk varme og fugtighed til arktisk kulde — i testfaciliteter på bilfabrikker.

De fleste klimaanlæg benytter automatisk regulering og overvågning, oftest tilsluttet it-udstyr. Installationer, som centralt overvåger klimafunktionerne i en bygning, betegnes CTS-udstyr (Central Tilstandsovervågning og Styring).