klementin

Klementin, Citrus reticulata 'Clementine', kernefrie typer af mandariner. Den hører til rudefamilien og stammer fra Sydøstasien. Træet er 3-8 m højt med læderagtige, lancetformede blade og hvide til svagt rosa blomster. Frugten er kugleformet, 5-6 cm i diameter, ofte let affladet og meget saftig. Da frugterne er et år om at udvikle sig, kan der på samme plante være både blomster og frugter. Se også Citrus.

Faktaboks

etymologi:
Frugten er opkaldt efter den franske præst Père Clément, der fremavlede frugten i Algeriet ca. 1900.

Klementin findes i podede former til brug på terrassen og i havestuen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig