Klassifikatorisk slægtskab, slægtskabssystem, hvor samme betegnelse bruges for biologisk forskellige slægtninge. Således benyttes de samme ord for medlemmer af den individuelle familie som for slægtninge i sidelinjer, fx samme betegnelse for far og farbror. Ved deskriptivt slægtskab benyttes betegnelser, der går ud fra det biologiske slægtskabsforhold. Se slægtskab.