klannere

Klannere. Larve af flæskeklanner (Dermestes lardarius).

.

Klannere. Flæskeklanner (Dermestes lardarius).

.

Klannere. Larve af tæppeklanner (Anthrenus verbasci).

.

Klannere. Tæppeklanner (Anthrenus verbasci).

.

Klannere. Larve af båndet pelsklanner (Attagenus woodroffei).

.

Klannere. Båndet pelsklanner (Attagenus woodroffei).

.

Klannere, Dermestidae, familie af biller udbredt over hele verden med ca. 850 arter. Der er 25 arter i Danmark, og yderligere findes lejlighedsvis en del arter, som indføres og spredes med forskellige handelsvarer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet klanner kommer via tysk fra middelalderlatin calandrus.

Klannere er gennemgående små, 1-12 mm lange, ret kompakte biller med tæt behåret, sjældnere skælklædt krop. Hos flere arter danner behåringen karakteristiske farvemønstre. Følehornene er oftest ret korte og næsten altid kølleformede. Larverne er brunlige, ofte med lysere eller mørkere tegninger, behårede, snart slanke og tenformede, snart korte og plumpe, med lange udstående hårduske.

I naturen finder man oftest klannere i tilknytning til gamle tørre ådsler eller i hule træer med fuglereder og gamle edderkoppespind, hvor de ernærer sig af tørre dyriske rester, inklusive pels og fjer. Hos nogle arter søger de voksne biller til blomster.

I Danmark findes flere arter fortrinsvis indendørs, hvor de kan gøre skade på pelsværk eller naturaliesamlinger, fx pelsklanner (Attagenus pellio) og tæppebiller (Anthrenus), hvortil hører museumsklanneren (A. museorum). Andre kan undertiden forgribe sig på fødevarer, fx flæskeklanner (Dermestes lardarius)

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig