Klagesang, en af de ældste musikalske genrer; den træffes over hele verden, inden for vort kulturområde især i Syd- og Østeuropa. Størst udbredelse har dødsklagerne, der begræder tabet af en slægtning eller ven. Der kan skelnes mellem to slags dødsklager: klageråbet eller klagesangen, som den afdødes kvindelige slægtninge bryder ud i, og den klagesang, som professionelle grædekoner leverer under begravelsesceremonierne. Den typiske melodiform er af recitativisk karakter, den har ringe omfang, og dens bevægelse er dalende til grundtonen; undertiden afbrydes sangen af suk og gråd. På rumænske kirkegårde kan man høre flere kvinder klage samtidig hver med sin tekst og melodi, hvorved der opstår en slags uorganiseret flerstemmighed.

I samme stil som dødsklagerne synges fx også brudens klage, når hun og moderen under bryllupsceremonien tager afsked med hinanden, og moderens klage, når hun må sende sin søn af sted til militærtjeneste. På Korsika synger mændene klagesange over deres døde husdyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig