klæger

Klæger. Okseklægen (Tabanus bovinus) er 18-23 mm lang og en af Danmarks største fluer. Den er hyppigst i og ved skove, hvor den suger blod på heste, kvæg og hjorte. Klægernes larver er cylindriske og tilspidsede i begge ender; bagkroppens led bærer udposninger, der bruges under bevægelse.

.

Klæger. Alm. klæg.

.

Klæger. Guldklæg (Chrysops relictus).

.

Klæger. Regnklæg (hamematopota pluvialis).

.

Klæger, Tabanidae, familie af laverestående fluer, udbredt over hele Jorden med over 3000 arter, heraf knap 40 i Danmark. Klæger er middelstore til meget store, oftest kraftigt byggede fluer, der tit fejlagtigt kaldes bremser. Hunnerne er plagsomme blodsugere på større pattedyr, især husdyr og mennesker.

Klæger er dagaktive, og værten opsøges især ved synets hjælp. De sammensatte øjne er meget store og hos levende klæger ofte smukt farvede med iriserende bånd eller pletter i grønt, rødt eller purpur. Vha. de korte, knivlignende munddele gennembrydes værtens hud; blodet, der samles i det forholdsvis store bidsår, opsuges af et par læbeformede dannelser på underlæben. Biddet er smertefuldt, og efterblødning fra bidsåret øger værtens blodtab. Hannerne suger ikke blod, men lever af nektar. Klægernes larver findes i fugtig jord, i mudder langs vandløb, på lavt mudret vand etc.; de lever af rov eller af dødt organisk materiale.

I Danmark lever bl.a. regnklæg (Haematopota pluvialis), som har grå- og brunmarmorerede vinger. Regnklæger kan være meget plagsomme på fugtigvarme dage; de angriber gerne mennesker. Flugten er lydløs. Guldklæg (blindbremser, Chrysops) har gyldengrønne øjne, og vingerne har brune bånd og pletter. De fleste klæger i Danmark tilhører slægten Hybomitra; de har klare vinger og hårede øjne med farvede bånd. Til de egentlige klæger, slægten Tabanus, hører de store arter okseklæg (T. bovinus) og hesteklæg (T. sudeticus), den største danske flueart (op til 25 mm).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig